7 skarpe takeaways til at blive en succesfuld iværksætter

7 skarpe takeaways til at blive en succesfuld iværksætter

Danmarks største iværksætterevent, TechBBQ, løber af stablen den 24. september 2018. Da Brickshare deltog sidste år, fik CEO Junaid Ahmad æren af at dele visionen om at gøre ejendomsinvestering nemt for alle. I dag står Brickshare med en kapitalindsprøjtning på 10. mio. kr. og her fortæller Junaid om fundraising-rejsen indtil videre.

TechBBQ venter lige om hjørnet. Det er et internationalt tech-startup event i Øksnehallen, der hvert år huser 4000+ deltagere, 1500+ startups, 250+ investorer og 100+ speakere. Her mødes innovative tech-profiler, iværksættere og investorer fra nær og fjern for at udveksle erfaring og dele inspirerende ideer til nye investeringer, nye teknologier, marketing og startup økosystemer.

Sidste år var Brickshares investeringsplatform blandt de mange startups og iværksættere på det internationale iværksætterevent. Siden da er det gået stærkt - ikke mindst på investeringssiden, hvor vi har rundet +6000 brugere og +1000 investorer. Vi har allerede to nye produkter på vej til boligmarkedet, og vi er vokset fra 2 til 22 medarbejdere hos Brickshare.

I et videointerview mellem CEO Junaid Ahmad og TechBQQ, giver Junaid et indblik i Brickshares fundraising-rejse til den store millioninvestering samt sine bud på, hvordan virksomheden har formået at nå dertil, hvor den er i dag. 

Junaid’s key takeaways til at bygge et succesfuldt startup:

  • Vær den bedste: Det er ikke nødvendigt at opfinde en unik forretningsidé eller være den første på markedet. Google var ikke den første søgemaskine, men de sørgede for at være den bedste på markedet.

  • Prioritér dine arbejdsopgaver: Med et mindre team er det vigtigt ikke at forsøge at gøre alting på én gang. Fokusér på at arbejde på blot en eller to ting ad gangen.

  • Udforsk og eksperimentér: Vær klar på at udforske, lære, eksperimentere og ikke mindst gentage processerne, hvis tingene fejler.

  • Sæt kunderne i fokus: Fokusér på at skabe værdi for dine kunder - det er dem, der i sidste ende er afgørende for virksomhedens succes.

  • Vælg din startup funding med omhu: Undgå at indgå samarbejde med investorer, der mangler både viden og risikovillighed. Find investorer, der har tiltro til dig og dine ideer.

  • Etablér et godt rådgivningsteam: Professionel rådgivning er en værdifuld ressource for virksomheden. Dygtige rådgivere med erfaring indenfor dit felt kan være afgørende elementer for virksomhedens succes.

  • Embrace succeserne: Både de små og store succeser skal fejres - det er vigtigt for at opretholde motivation og engagement i teamet.

Lær om ejendomsinvestering, som alternativ investering og opsparing.

Læs mere om TechBBQ.

Brickshares prisvindende investeringsplatform har vokseværk

Brickshares prisvindende investeringsplatform har vokseværk

Kaffepause med Parham fra investor relations

Kaffepause med Parham fra investor relations