Ejendomsinvestering: Alternativ investering og opsparing

Ejendomsinvestering: Alternativ investering og opsparing

Har du overvejet at komme i gang med at investere? Måske er du allerede godt i gang, eller måske kigger du efter alternative måder at spare op på? Uanset hvad årsagen er til, at du læser med her, kan ejendomsinvestering være et godt sted at starte eller komme videre med din investering og langsigtede opsparing.

Hvad er ejendomsinvestering?

Ejendomsinvestering er en investeringsmetode i fast ejendom, hvor en eller flere investorer køber og driver en ejendom, en portefølje af ejendomme eller blot enkelte lejligheder og boliger med henblik på at vinde økonomisk fortjeneste i form af udlejning eller videresalg. Istandsættelse og forbedring af den enkelte ejendom indgår ofte i investeringsstrategien for ejendomsinvestering.

En række virksomheder og investeringsplatforme har specialiseret sig i at gøre ejendomsinvestering nemt og tilgængeligt for alle. Her er Brickshare blandt andet en af frontløberne på det danske marked, målt på antal brugere og investorer på platformen. Hos Brickshare har vi en mission om at demokratisere ejendomsmarkedet og gøre ejendomsinvestering nemt og forståeligt for alle.

Skab en stabil investering

Nye markeder og nye måder at lave forretning og gøre op med det etablerede på, ser dagens lys. Det gælder også vores måder at spare op og investere på. I en tid hvor det ligefrem kan koste penge at have midler stående i banken, er det relevant at se på, hvordan du gennem alternative måder kan investere og spare dine penge op på.

Måske investerer du allerede i aktiemarkedet? Der er mange måder at investere på, og du kan med fordel investere dine midler i obligationer, aktier og alternative investeringer såsom vindenergi og ejendomme. Hvordan du vælger at investere, er helt op til dig, og kommer an på din personlige investerings- og risikoprofil.

Et andet element, der er vigtigt at have in mente, er, at du sørger for at sprede dine investeringer på flere aktivklasser, således at du ikke lægger alle æg i samme kurv. Her er det også vigtigt, at når du investerer i aktier eller ejendomme også husker at investere i flere forskellige virksomheder eller ejendomme for på den måde at mindske risikoen.

Crowdfunded ejendomsinvestering

For et par år siden dukkede en ny model op på investeringsmarkedet. De første investeringsplatforme på markedet blev bl.a. etableret i England og Spanien, og disse platforme gjorde det muligt at crowdfunde ejendomsprojekter med crowdfunded investering. Med crowdfunding bliver det muligt for investorer at lægge en investering i én samlet pulje, som hermed gør det muligt at rejse nok penge til udbetaling af en given ejendom.

En satsning på denne model giver god mening med henblik på, ejendomsinvestering er den type investering, der både i Danmark og på verdensplan har vist sig at give det højeste årlige afkast de seneste 145 år, skriver Finans. Undersøgelsen viser bl.a., at danske boligejere i gennemsnit har fået en fortjeneste på 8,1% årligt.

Brickshare repræsenterer også denne nye model for crowdfunded ejendomsinvestering og kom på markedet i 2016. Her kan du som investor blive medejer af en ejendom eller en portefølje af lejligheder, hvor du herefter løbende vil modtage udbytte, som er det, der svarer til overskuddet fra lejeindtægterne. Desuden får du, uanset din ejerandel, altid udbetalt værdistigninger på dine investeringsejendomme ved et salg af ejendommen. På den måde kan ejendomsinvestering fungere som en passiv indkomst og en måde, hvorpå du kan skabe en god investering og opsparing på.

Bliv ejendomsinvestor nu.

Brickshares model for ejendomsinvestering

Hos Brickshare bliver du ejendomsinvestor og undgår al besværet med køb af ejendom, udlejning og administration. Vi er et team af professionelle, der står klar til at tage sig af alt det praktiske og herunder finde de bedste investeringscases til din ejendomsportefølje. I vores valg af investeringsejendomme lægger vi blandt andet stor vægt på beliggenhed, arkitektur, planløsning, transportmuligheder og andre faciliteter, som er værdifulde at have i betragtning ved et boligkøb.

Læs mere her, om hvordan vi udvælger investeringsejendomme.

Når vi ligger inde med en rigtig god investeringscase, formidler og administrerer vi investeringsmuligheden på vores platform. Vores hidtil største investeringsprojekt er ejendommen på H.C. Ørstedsvej 63 på Frederiksberg, som er et projekt, hvor der i alt blev rejst 15,9 mio. kr. af 510 investorer på bare otte dage.

Vi oplever generelt stor interesse i ejendomsinvestering. Derfor har vi blandt andet også oprettet en pre-order funktion, der gør det muligt for dig som investor at skrive dig på ventelisten til et nyt, men endnu ikke åbent projekt. Skriver du dig på venteliste, vil du få direkte besked på mail, når projektet er åbent og kan herefter komme i gang med at investere.

Hvordan kommer du i gang som ejendomsinvestor?

Ønsker du at investere, opretter du en profil, hvorefter du kan få et overblik over de forskellige investeringsprojekter, vi tilbyder. Vælg dit favoritprojekt og læg en investering, hvorefter du løbende vil modtage udbytte fra din investering.

Det beløb du vælger at investere i et givent projekt, går til at købe aktier i et særegent ejendomsselskab, der oprettes til hvert enkelt investeringsprojekt. Det vil sige, at du som investor har en aktieandel i det ejendomsselskab, der køber ejendommen. Dermed skal du som ejendomsinvestor med Brickshare, hverken stå for ejendomsadministration eller andet praktisk i forbindelse med køb eller udlejning af ejendommen. På den måde kan du nyde godt af en ejendomsinvestering og komme i gang nemt og hurtigt uden at skulle tage dig af alt det praktiske.

Inden for 5-10 år bliver der foretaget en vurdering af ejendommen, hvor du som investor i det enkelte ejendomsselskab skal beslutte, hvorvidt ejendommen skal sælges eller om udlejen skal fortsætte. Efter denne tidsperiode har ejendomsværdien sandsynligvis udviklet sig og kan potentielt være steget. Vælger du at sælge din del af ejendomsinvesteringen før tid, modtager du, udover det løbende afkast fra huslejeindtægterne, din del af ejendommens eventuelle værdistigning.

Tænk langsigtet med ejendomsinvestering

Hos Brickshare har vi en bred skare af investorer, nogle er professionelle eller semiprofessionelle, mens andre er helt nye på markedet som investorer og ønsker at komme i gang med deres første ejendomsinvestering. Vi har desuden også investorer som blot søger en alternativ investering til at skabe en god opsparing. Det kan f.eks. være en boligopsparing eller pensionsopsparing. Eller du kan bruge ejendomsinvestering som et alternativ til f.eks. en børneopsparing.

Ejendomsinvestering er altså en alternativ metode til at øge værdien af dine midler, en form for passiv indkomst eller opsparing, du kan bruge til at realisere det, du drømmer om. Det kan f.eks. være et forældrekøb, en god pension, et større rådighedsbeløb eller noget helt fjerde.

Bliv ejendomsinvestor og bo til leje

En anden betydelig fordel ved at investere i fast ejendom gennem Brickshare er, at du som investor har anvisningsret til at leje den lejlighed, du har investeret i. Når ejendommen eller porteføljen af lejligheder i et udvalgt kvarter er finansieret gennem crowdfunding, bliver hver enkel lejlighed, lejet ud til boligsøgende. Her har du en unik mulighed for at få adgang til en nyistandsat lejlighed med en attraktiv beliggenhed.

Når alle lejlighederne i porteføljen er udlejet, får de enkelte ejendomsinvestorer løbende udbetalt en del af den indkomne leje, også i det tilfælde, at du som investor selv er lejer. Det vil sige, at du gennem ejendomsinvestering med Brickshare opnår en unik mulighed for både at være ejer og lejer på samme tid. Desuden slipper du som lejer for al besværet med en boligkøbsproces, jura, administration og vedligeholdelse – alt det, tager Brickshare sig af.

Kom i gang med din ejendomsinvestering i dag.


Fem gode grunde til at investere i Valby

Fem gode grunde til at investere i Valby

InvestorDagen: Om investering i fast ejendom

InvestorDagen: Om investering i fast ejendom